Vi anbefaler

Afstemning

Ingen afstemninger!

Vidste du at...

Hvis du har en PDA eller mobil der kan gå på nettet, kan du altid finde dine favoritter og anmeldelser, f.eks. når du handler ind!
mobil.vinguide.net

Frankrig

Frankrig er et af verdens ældste vinlande, og det siges at grækerne indførte vinen til Marseilles 600 år f. K. Den senere romerske kolonisation udbredte vinen til hele Frankrig. Under hele Frankrigs vinhistorie har man løbende forbedret og udviklet processen, og der er ingen tvivl om at Frankrig er et af de steder i verden hvor vindyrkningen er højest udviklet og differentieret, og franske vine har på mange måder været foregangsland for mange andre vinproducerende lande, både med hensyn til lovgivning, produktionsmetoder, druesorter, stil osv.
Frankrig er verdens næstmest producerende vinland (efter Italien), og producerer alt fra billige vine til verdens mest prestigefyldte og kostbare vine.

Frankrig er nok også det vinland i verden hvor årgangen tillægges den største vægt for de finere slottes vine, hvilket i høj grad lader sig afspejle i prisforskellen for denne samme vin i to årgange. Man tillægger jordbundsforholdene stor vægt, men de klimatiske forhold som temperatur, nedbør osv. er også i flere distrikter meget varierende fra år til år, hvilket har en væsentlig indflydelse på vinen.

Frankrig har blandt mange et ry for at fremstille nogle af verdens fineste vine, og for at beskytte producenterne og i den sidste ende også forbrugerne har Frankrig fastsat en af de strengeste lovgivninger omkring vinproduktion,. Systemet sikrer kvalitetsstandarder indenfor de 350 geografiske vinproducerende områder. Lovgivningen inddeler den franske vinproduktion i fire kategorier:

Appellation d?Origine Contrôlée (AOC)
Dette er den fornemmeste kategori og ca. 35% af de franske vine fremstilles efter denne kvalitetsstandard, hvis grundlag blev lagt allerede i 1923. På vinens etiket står der ofte områdets navn i stedet for d?Origine. Indenfor de enkelte AOC er der et sæt stramme kvalitetskrav med maksimalt afkast pr. hektar, druesorter, minimum alkoholindhold, dyrkning og vinifikationsmetode, og flere steder har man også smagepaneler, der løbende vurderer vinene.

AOC inddeles desuden i fire niveauer:

1) Område, f.eks. Bordeaux.

2) Distrikt, f.eks. Médoc i Bordeaux. Distrikter opdeles desuden typisk i underdistrikter, f.eks. Haut Médoc i Médoc.

3) Kommune, f.eks. Pauillac.

4) Vinmark, f.eks. Montrachet. Forekommer hovedsageligt i Bourgogne.

Generelt kan siges, at jo mere specifik den geografiske beskrivelse er, desto strengere er reglerne, og desto finere er vinen. Hvis vinen kommer fra et enkelt slot (der behøver dog ikke at være tale om et decideret slot) med bestemte vinmarker, og vinen fremstilles og lagres der, er vinen en såkaldt slotsaftapning, eller Mis en Bouteille au Chateau.

Vin Délimités de Qualité Supérieure (VDQS)
Ca. 2% af de franske vine er indenfor denne kategori, der blev indført i 1949. Det er den næsthøjeste kategori, der ligeledes angiver et afgrænset område med vine af udmærket kvalitet. Der er, ligesom AOC, bestemte regler for området. Kategorien anses tit som en slags forstadie til AOC, og flere områder er da også ophøjet fra VDQS til AOC i dag.

Vin de Pays
Ca. 15% af de franske vine er indenfor denne kategori, der blev indført i 1979. Oversat betyder det landvin, og efter betegnelsen vil der altid stå en geografisk afgrænsning, der dog for denne kategori er temmelig store områder. Der er også regler for Vin de Pays med hensyn til produktionsområde, druesorter, maksimalt høstudbytte og minimum alkoholstyrke.

Vin de Pays inddeles i 3 niveauer:

1) Region: Vin de Pays d?Oc, Vin de Pays de Jardin de la France, Vin de Pays du Comte Tolosan og Vin de Pays des Comtes Rhodaniens. Store regioner der i de senere år har været nogle af de bedste eksempler på fransk vins fremskridt.

2) Departement: 40 mindre underregioner i de større regioner.

3) Lokale område: 100 specifikke områder der tit er opkaldt efter historiske eller geografiske fænomener.

Hos Vin de Pays ser man tit druesorten angivet på etiketten, da en kendt druesort tit er en bedre hjælp for forbrugeren end f.eks. en forholdsvis ukendt AOC.

Vin de Table
Ca. 38% af de franske vine er indenfor denne kategori. Oversat betyder det bordvin, og omfatter de helt ordinære bordvine. Der angives hverken druer, årgang eller område på etiketten, og vinene er tit tappet i det importerende land. Der er meget få regler for Vin de Table de France, men bl.a. må vinen ikke være chaptaliseret, derudover skal druemosten sendes til destillation hvis høstudbyttet overstiger 100 hl./ha, og jo højere overproduktionen er, desto lavere pris betales for destillationsvinen. Dette blev indført for at motivere vinbønderne til at minimere høstudbyttet og derved højne kvaliteten.

De franske vine har altid haft en speciel plads i danskernes hjerter og knap halvdelen af al vin der sælges i Danmark er af fransk herkomst. Heldigvis ser vi mange af de forskellige franske vine herhjemme, og Frankrig vil helt sikkert, velfortjent, altid være en nøglespiller på det danske vinmarked.


Nyheder

Anmeldelse af pop-up restaurant Vineriet
Brugeranmeldelse af pop-up restaurant "Vineriet" i forbindelse med Copenhagen Dining Week på Dansk Vincenter i Hvidovre.
Tuesday, February 26, 2013 af Lars Roed

Nu kan du købe AC/DC vin i Danmark
Nu kan du købe AC/DC vin i Danmark. Bandet anbefaler i teksten bag på flaskerne, at man hører deres musik højt, mens man nyder vinen.
Sunday, September 16, 2012 af Rasmus Carstensen

Lær at brygge Obama's White House beer
Her får du opskrifterne på Præsident Barack Obama's hjemmelavede White House Honey Porter & Honey Ale
Sunday, September 2, 2012 af Rasmus Carstensen

Mest læste nyheder


Der søges