GAMMEL DANSK Bitter Dram er synonym med begrebet bitter. Den indeholder 29 forskellige urter, krydderier og blomster, som er omhyggeligt udvalgt for deres aromatiske, skarpe og bitre egenskaber. GAMMEL DANSK Bitter Dram giver velbefindende og skaber noget rart, naturligt og uhøjtideligt mellem mennesker. Den kan nydes, når som helst og hvor som helst folk mødes, og en lille én gør godt. Og med en sådan popularitet er det sjældent, at GAMMEL DANSK Bitter Dram ligger mere end et halvt års tid. Sker det alligevel, eller opbevarer man flasken for koldt eller i direkte lys, kan de naturlige ingredienser danne lidt bundfald og gøre væsken uklar, hvilket dog er ganske uskadeligt. GAMMEL DANSK blev i 2001 kåret som et af de i alt 50 største superbrands i Danmark og vandt i 2002 sølv ved den internationale konkurrence International Wine & Spirit Competition (IWSC) i London.
Oversæt med Google