Christmas Ale blev i 2004 kåret som Årets Ølnyhed af Danske Ølentusiaster. Her oplever du en krydret og fyldig juleøl med mange komplekse noter af brændt karamel og nødder og en let syrlighed. Duften bærer moden frugt, lakrids og julekrydderier. I glasset står den rødgyldent mahognifarvet med et råhvidt skum.
Bør nydes ved 10-12°C. Christmas Ale har alt hvad der skal til for at kunne serveret sammen med julemad - og lidt til. For det første er den et godt valg til julens mange kraftige og tunge måltider, hvor dens høje alkohol og krydrede aroma giver et harmonisk løft til den fede kost. I det hele taget kan øllet serveres til braiseret okse- og kalvekød, eller til glaseret og ølmarineret svinekød, gerne serveret med karakterfuld garniture og kraftige saucer. Det handler helt elementært om at øllet med sin høj styrke og fine aroma giver nogle harmoniske balancer med madne, hvor det dels neutralisere noget af madens fedme og dels løfter det samlede udtryk med en række unikke aromatiske toner.
Translate with Google